acquisition, displays/exhibits
Fitness-kulturen
Lene Koch har lige kommet med en indsamlingsidé. Jeg citerer (med tilladelse) fra hendes mail:
… jeg har en ide til en ny sektion … fitness-kulturens genstande. Her kan man udstille alt der har med aerobic, work-out etc at gøre, gangstave, motionscykler, håndvægte, trim-apparater, løbe-baner, etc etc. … Det er jo ikke “medicin” i den klassiske forstand, men sundheds-relevant er det , og hverdagens gøremål som vandring og løb til bussen er jo blevet videnskabeliggjort med fx Klarlund og Saltins motionsrecept.
Jeg synes det er en rigtigt god idé. Dels fordi det er et meget populært tema, som ville kunne give anledning til indsamling blandt lidt bredere grupper end hospitalsvæsnet og de biomedicinske laboratorier. Og dels fordi det giver mulighed for at konkretisere den “blinde plet” i vores koncept, nemlig forebyggelse og folkesundhedsvidenskab, som vi har ment er svært at vise ved hjælp af genstande.
Idén føres hermed videre til almen diskussion i huset.
30 Jul 2005 Thomas
PS — en vild idé i forlængelse af Lene’s — hvad med at skrive til aviserne og sige at vi vil bruge Kulturnatten til at få den københavnske befolkning til at aflevere deres brugte fitness- og motionsgrej — især det hjemmebyggede, det særegne, det mærkelige og aparte. Risikoen er jo at det vil komme et par tusind håndvægte og et væld af rustne motionscykler, men det ville give god reklame for os ved at vise at vi tager indsamling alvorligt. (Man kan vel altid sige at folk afleverer på egen risiko, og at vi forbeholder os retten til at smide ud?)
Ideen med Fitness-kulturen lyder da spændende. Jeg kan tilføje at der også findes genstande fra afspændingspædagogisk praksis: Små sandpuder til at opvarme på en radiator og til at varme på panden eller i nakken, tove til strækøvelser, blomster pinde til motoriske øvelser, store elastikker til muskeltræningsøvelser. Det drejer sig måske ikke her om en så udviklet og kommercialiseret teknologi, men snarere om banale hverdagsting som får en ny funktion i en ny praksis.
Jeg kan altså godt lide ideen om de ‘banale’ blomsterpinde, der indlejres i en afspændingspædagogisk diskurs og transmogrifierer til noget helt andet … er der ikke en sammenhæng til anekdoten på spil her?
Jeg syntes det er en spændende ide, men også potentielt lidt farligt. Det er jo en enorm udvidelse af vores felt - så skal vi jo også til at samle slankemidler og solarier og alt muligt biks? Men pointen er jo god nok - fitness-kulturen er jo meget folkesundhedsrelevant og kulturelt betydningsfuld.
M.h.t. indsamling på kulturnatten, mener jeg at vi bør overveje om det er hensigtsmæssigt i vores nuværende situation. Det kan hurtigt blive en ressource tung affærre.
Ideen om at se nærmere på fitness kulturen synes jeg er god. Umiddelbart vil jeg foreslå en udvidelse af perspektivet fitness og sundhed.
Hvad gør mennesket for af være “fit”? “Fit” til hvad?
Doping er en direkte del af det biomedicinske felt og det er langt fra kun elite idrætten der anvender doping (anabolske steroider, ecstassy osv).
ud over fitness-kulturens klassiske relation til sundsheds-området, så bliver det vel mere og mere almindeligt at læger udskriver motion på recept…. læste i øvirgt, at hunde kan udskrives på recept til hjertepatienter i England - ny indsamlings idé ?
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=390784
Endelig tales der indenfor det relgionsvidenskablige område en del om fitness-kultur og religiøsistet, og det passer jo smukt ind i Universitetets satningsområde: sundhed og religion.