By: Sven Erik Hansen

Sven Erik Hansen — Fri, 07 Apr 2006 08:47:33 +0000

Problemet om hvordan man kan vise og formidle “Usynlige ting” fra den moderne biomedicin til et publikum med større eller mindre gennemsnitsforudsætninger i en museal verden er jo stort. De to af Thomas’ eksempler er fra forskningsfronten, hvor menigmands forudsætninger for at følge med er nærmest ikke eksisterende, mens det tredje er et eksempel på en medicinsk behandling som er i rutinebrug.
Men hvad hvis man tog udgangspunkt i en almindeligt forekommende sygdom som alle kender og har haft konkrete erfaringer med, om ikke andet gennem eksempler fra venner og familie: onkel Peters hjertetilfælde, tante Agates lårbensbrud. Det kunne være indgangen, hovedstammen. Og hver især kan så bevæge sig så langt ud på grenene som der nu er interesse og viden. F.eks. Hjertetilfældet, blodproppen i hjertet. Den skyldes en forskydning i en balance mellem en uoverskuelig mængde molekylærer processer som afgør om blodet størkner eller holder sig flydende. Det kan vi ikke vise i et museum, det skal læses i en bog. I stedet kunne man vise et hjertepræparat med en blodprop og vise hvordan kranspulsårerne ser ud. (Da jeg for nylig var i Dresden med min kone ville hun gerne på museet der se hvordan et korsbånd ser ud. Hun er nemlig fodboldentusiast og kender mange spillere med korsbåndsskader. Men jeg kunne ikke finde noget korsbånd udstillet eller gengivet). Næste punkt : diagnosen hviler på forandringer i elektrokardiogrammet og muskel-enzymer i blodet. Man kunne vise forskellige generationer af apparater fra de første med en sodet roterende tromle til et lille fikst moderne apparat, som i sig selv måske er kedeligt at kigge på, men vinder i interesse ved at blive sammenlignet med noget nærtstående. Så kan man vise de ekg-strimler der kommer ud af apperaterne, og de forstyrrelse der kan forekomme i hjerterytmen. (der findes sikkert undervisningsvideoer der viser hjerterytmer som på et scoop på en koronarafdeling) Tilsvarende med enzym-analysen af blodprøven. Fra gammelt laboratoriehåndværk over autoanalyzeren til et moderne bedside minikit.
De efterfølgende undersøgelser: ultralydundersøgelse(ekkokardiografi), coronar angiografi med digitalsubtraktionsteknik, myocardiescintigrafi med radioaktive isotoper.
Så behandlingen: Fra simple “small molecules” som acetylsalicylsyre, der oprindeligt blev fundet i pilebark til blodpropopløsende enzymer, som formentlig fremstilles genteknologisk.
De invasive behandlinger gennem hjertekaterisation: ballonudvidelse og kirurgi: by-pass.
Ved hver enkelt punkt kan den historiske udvikling over tid vises, ikke så meget for at demonstrere hvor herligt langt vi er kommet, snarere for at gøre opmærksom på hvordan de teknologiske forudsætninger hele tiden ændres. Men det vil også give den mindre informerede besøger mulighed for at bevæge sig fra noget kendt gammmelt ud på de yderste tynde nye grene så langt den enkelte formår.
Sven Erik

Comments on: Who’s afraid of the recent biomedical heritage?

By: Sven Erik Hansen