Jeg må indrømme at jeg pga uvidenhed skød mig selv i foden, da jeg efterlyste STS-studier med udgangspunkt i Deleuze — og der sker faktisk også ting og sager på andre teoretiske felter; fx så jeg til min store glæde at Sheila Jasanoff er begyndt at interessere sig for Hardt og Negri’s globaliseringsteori, se sidste nummer af Osiris.

Så der sker rigtigt nok lidt en gang imellem. Men — jeg mener stadigvæk at STS-området er præget af nogle få lyse teoretikere og et kæmpe slæng af eftersnakkere, og at der ikke sker nogen rigtigt selvstændig teoriudvikling i feltet som helhed. Det kan vi jo så diskutere på generalforsamlingen.

Tjahh, hvor meget eller hvor lidt skal der til for at noget er nyt….

I mit nærmiljø (DTU) plejer man at sige, at innovation kan være en ny teknologi på et kendt marked, eller en kendt teknologi på et nyt market. Hvis STS (teknologien) breder sig til nye empiriske felter (markeder) ville mange – incl. jeg – karakterisere det som nyt. Især da teorier sjældent om nogensinde forbliver uberørte af den empiri, de bringes i dialog med.

Men lad os for argumentets skyld anlægge det hårde kriterium: At fagområder kun er i udvikling, hvis de udvikler nye analytiske perspektiver og begreber.

Inspireret af din udemærkede eksempel-liste synes jeg det let at pege på STS bidrag i de senere år, som er i stærk dialog med disse bevægelser og som er væsentligt anderledes den ANT, som blev formuleret i starten af 80’erne.

Deleuze er en gennemgående inspirationskilde for John Laws bog ”Aircraft stories” (2002), som jeg i øvrigt ikke synes ligner noget, han skrev for 20 år siden, fordi han systematisk gør op med ideen om ’centering’ som ligger til grund for ANTs tidlige relativt Macchiavelli-agtige analyser.

Casper Bruun Jensen (en af foreningens initiativtagere) er pt. ved at redigere en bog om STS og Deleuze.

Queer-perspektiver har længe været stærkt repræsenteret i STS-litteraturen fx ved Donna Haraway og Susan Leigh Star. Søg på ’feminist technoscience’ og henvisningerne myldrer frem.

Diskussioner om presence/absense/otherness er omdrejningspunktet for John Laws bog ’After Method’. Denne bog læser jeg primært som en polemik med kritisk realisme, men også som en eksperimenteren med nye retninger for STS – bl.a. i form af begrebet om ‘mulitipelt object’, som Annemarie Mol har udviklet i ‘The body multiple’.

Latours diskussion af modernisme og politisk repræsentation i ’We have never been modern’ og ’Politics of nature’ bringer STS ind i demokrati-diskussioner bl.a. med begrebet om ’the parliament of things’.

Callons og Muniesas analyser af konstruktionen af økonomiske markeder udfra begreberne framing og overflow er ligeledes et markant ny bidrag, som bl.a. omfortolker det klassiske økonomiske begreb om externalitet.

Summa summarum: Jeg ser hverken træthed eller stagnation. Tværtimod er der udviklet god håndfuld nye perspektiver og begreber i STS-feltet i de senere år, og der er helt sikkert flere gode læseoplevelser på vej.

De bedste hilsner
Torben

Jeg tror vi mener noget forskelligt med “rivende udvikling”. De tre indikatorer du henviser til — dvs. 1) flere kongressdeltagere, 2) kø til tidsskrifterne, og 3) flere som bruger ANT — handler alle om kvantitativ udvikling.

Og idet henseende tror jeg bestemt at du har ret. STS-området vokser og vokser.

Men når jeg tænker på et område i “rivende udvikling” så tænker jeg på den kognitive udvikling. Sker der noget nyt? Nye analytiske perspektiver? Nye teoretiske begreber? Det er vel det man tænker på når man taler om at et fagområde er i udvikling — at det sker noget intellektuelt nyt og spændende.

Men gør det det inden for STS-området? Er det ikke stort set desamme analytiske perspektiver i dag som dem man introducerede i 1970′erne, 1980′erne og 1990′erne? Med den forskel at der nu ikke er 20 men 2000 personer som skriver med udgangspunkt i dem.

Din henvisning til “Actor Network Thoery” understreger netop dette. Når jeg sammenligner det John Law skrev for 20 år siden og det han og andre skriver i dag, så synes jeg ikke det er sket særligt meget teoretisk. Det er stort set densamme ANT nu som da. Visse variationer og præciseringer måske, men grundlæggende variationer på samme tema. ANT var tegn på “rivende udvikling” i 1980′erne. Men idag, to årtier senere, er ANT’s popularitet vel snarare et tegn på teoretisk stagnation og træthed.

Hvis vi virkelig skulle tale om en rivende udvikling inden for STS, så mener jeg at man skulle efterlyse en lang række andre teoretiske perspektiver fra samfundsvidenskab og humaniora inden for de sidste 30 år — hvem begynder fx nytænke videnskab og teknologi ud fra Deleuze? Hvor er queer-perspektivet på videnskab og teknologi? Judith Butler i laboratoriet! Hvor findes rational choice-teoretikerne i diskussionen? Critical legal theory? Evolutionary psychology? Virtue ethics? New Historicism? Runya’s og Gumprecht’s “presence”-begreb? Bare for at tage nogle eksempler på må og få.

Endelig: Du skriver også at “en støt voksende skare af fagområder trækker STS ind og twister feltet på nye måder”. Det er vel ca. det jeg mener med at området differentieres og fortyndes.

Mange hilsner,

Thomas

Formuleringen ‘rivende udvikling’ er valgt pga. anekdotiske oplysninger af typen:
(1) Der kommer stadig flere deltagere til internationale STS-kongresser.
(2) Der er alenlang kø for at få noget publiceret i STS-tidsskrifter (f.x. Science, Technology & Human Values).
(3) Jeg har hørt mindst en velplaceret observatør – Paul Du Gay, Open University – hævde, at ANT er det teoretiske perspektiv som pt. vokser hurtigst blandt Britiske ph.d.-studerende.

Summa summarum: Jeg mener, at der er et rimeligt belæg for at tale om en rivende udvikling.

Derimod er jeg, ved nærmere eftertanke, mere loren ved ordet ‘felt’, som jo uværgerligt peget på noget samlet, sammenhængende eller ligefrem koordineret. Det er klart at STS i dag er en væsentligt mere heterogen affære end f.x. laboratoriestudierne i 70-80′erne. Men om det også betyder, at STS er ‘fortyndet’ i betydningen dårligere er vel et åbent spørgsmål. Personligt tror jeg kun, at vi har set starten af STS’s betydning, og jeg konstraterer med en vis begejstring og mild forbløffelse, at en støt voksende skare af fagområder trækker STS ind og twister feltet på nye måder.

PS: Jeg kan i øvrigt anbefale John Laws artikel om ANTs udvikling:
http://cseclassic.ucsd.edu/~goguen/courses/175/stslaw.html